Projektbeskrivelse. Januar 2009.

"Aktive børnefamilier i Højstrup og Bolbro"

Med økonomisk støtte fra Odense Kommunes Forebyggelsespulje.

Baggrundsbeskrivelse

Ideen til forebyggelsesprojektet: "Aktive børnefamilier i Bolbro og Højstrup". udspringer primært af:
  • positive erfaringer med arrangementer i Bolbro Brugerhus for såvel danske familier som familier af anden etnisk herkomst. Eksempelvis: Kulturmøde i Bolbro og flere årlige familieaktivitetsdage.
  • mulighederne for at søge økonomisk støtte fra i Odense Kommune´s pulje til forebyggende aktiviteter i foreninger – gerne i samarbejde med offentlige institutioner.

På baggrund af det har DOF Paarup Aftenskole i samarbejde med Bolbro Brugerforening og Højstrupskolen indgivet ansøgning til Odense Kommunes Forebyggelsespulje 2008. Økonomiudvalget i Odense Kommune har besluttet at støtte projektet med DOF Paarup Aftenskole som juridisk ansvarlig for projektet og under forudsætning af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med ansøgningens angivne: Indhold, tidsplan, økonomi, evaluering.
Projektet finder sted i Bolbro Brugerhus, som er et aktivitets – og kulturhus, der drives af DOF Paarup Aftenskole i samarbejde med husets brugere (Se mere: www.paarupaftenskole.dk). Forskellige foreninger benytter Brugerhusets lokaler og fasciliteter. Desuden er der mulighed for at etablere Åbne Aktiviteter i Bolbro Brugerhus (Se mere: www.bolbrobrugerhus.dk).

Højstrupskolen deltager i projektet som lokalområdets skole, der overtog eleverne fra Bolbro Skole, da denne blev nedlagt i 1990. Bolbro Brugerhus benytter netop Odense Kommunes lokaler i den gamle Bolbro Skole.
Højstrupskolen har ca. 430 elever, hvoraf ca. 1/3 er tosprogede. Skolen har klassetrinene fra 0 – 10 klasse, samt specialklasser fra 1-10 klasse for elever med indlæringsvanskeligheder.
I klasserne 0-3 klasse går der aktuelt 130 elever, hvoraf ca. 120 går i skolens SFO. 
(Se mere: www.hoejstrupskolen.dk )

Problemafgrænsning

I henhold til Odense Kommunes Sundhedspolitik for forebyggelse og sundhedsfremme
afgrænses projektet til at omhandle:
  1. Fysisk aktivitet. Delmål 4.3: Mulighederne for fysisk aktivitet skal være let tilgængelig for alle, uanset alder og fysisk formåen.
  2. Kost. Delmål 4.4: Antallet af borgere, der spiser sundt, skal øges.      
  3. Ansvar for egen sundhed. Delmål 4.7: Borgernes ansvar for og lyst til at træffe sunde valg skal øges.
  4. Sociale netværk. Delmål 4.9: Styrke borgernes muligheder for at etablere og fastholde sociale netværk, f.eks i forhold til familie, omgangskreds, frivillige foreninger, frivillige sociale foreninger m.v.

Centrale begreber i dette projekt

Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der er tilgængelige og brugbare i en børnefamiliens hverdag. Eksempelvis indendørs og udendørs leg, dans, boldspil o.s.v.
Kost er sund mad hele dagen, som både voksne og børn har lyst til at spise, og som samtidig er nemt, hurtigt, billigt at købe ind og tilberede.
Ansvar for egen sundhed kræver opdateret viden om sundhed og tilføring af nye ideer, der kan motivere og give mulighed for at vælge sund levevis.
Socialt netværk er et fællesskab, hvor den enkelte oplever behov for og glæde ved at være sammen med andre. Et fællesskab hvor man hjælper og støtter hinanden, udveksler erfaringer o.m.a.
Forebyggelse er - i henhold til Odense Kommunes Sundhedspolitik – sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. I dette projekt er der udelukkende tale om borgerrettet forebyggelse, som er rettet imod at holde raske borgere sunde.
Derfor bliver projektets teoretiske referenceramme: Appreciate inquiry. Hvilke vil sige at sætte fokus på potentialet - at anerkende, værdsætte og bygge videre på den viden og de gode erfaringer, som deltagerne har i forvejen.

Projektets fokus

Projektets fokus er familier med børn i 0-3 klasse på Højstrupskolen – af dansk og anden etnisk oprindelse.
Hver familie er unik og består af en eller to voksne og et eller flere børn. Projektdeltagere er børn i 0-3 klasse sammen med én eller to voksne - der varetager forældrerollen - samt eventuelle yngre og ældre søskende.

Formål med projektet er:

At motivere og klæde hele familien på til at tage ansvar for egen sundhed ved at give dem ideer til og mulighed for:
  • at være fysisk aktive sammen eller hver for sig - samtidig med at lære det lokale fritids – og foreningsliv at kende.
  • at spise sundt i en travl hverdag.
  • at etablere sociale netværk på tværs af Højstrupskolen og de frivillige aktiviteter i Bolbro Brugerhus og lokalområdet.
  • at styrke og bygge videre på de formelle fællesskaber/netværk, som familierne naturligt er blevet en del af i forbindelse med deres barn/børns skolestart.
  • at opleve medejerskab igennem indflydelse på projektet.

Succeskriterier

Projekt "Aktive børnefamilier i Højstrup og Bolbro" er en succes når:
  1. Der er mindst 30 og højst 40 deltagere pr./gang.
  2. Familierne tilkendegiver:
    • at de har fået viden om og ideer til sund levevis, som de ikke havde før projektstart.
    • at de er bedre rustede og ser flere muligheder for at træffe flere sunde valg i en travl hverdag.
    • at de overvejer eller er begyndt at være aktive i det lokale foreningsliv.
  3. Alle deltagende børn har mad med til hele dagen i skole og SFO.
  4. Hver familie har fået kontakt med én ny familie, som de mødes med/taler med udenom projektet.
  5. Deltagerne har dannet en frivillig forening eller åben aktivitet i Bolbro Brugerhus, der er selvkørende efter projektafslutning d. 31/12 2009.

Projektindhold og tidsplan i henhold til ansøgning

Etableringsfase: 1. februar 2009 – 31. maj 2009 (i alt 15 uger) ledes projektet af projektstyregruppe, tovholder på projektet og daglig leder af Bolbro Brugerhus.
Etableringsfasen afsluttes med stiftende generalforsamling for en frivillig forening, hvis navn nødvendigvis ikke behøver at være identisk med projektets navn.
Foreningens bestyrelse består af forældre, en repræsentant fra Bolbro Brugerhus og  evt. Højstrupskolens personale.
Fastholdelsesfase: 1. september 2009 – 30. november 2009 (i alt 14 uger) ledes projektet af den nystiftede frivillige forenings bestyrelse med støtte fra tovholder på projektet og projektstyregruppe.
I denne fase overtager foreningens bestyrelse planlægning og afvikling af de ugentlige eftermiddage – med støtte fra både tovholder og projektstyregruppen, som dog træder i baggrunden.

Tids-og handleplan for etableringsfasen

Der etableres to hold:
  • Familier med børn i 0-1 klasse
  • Familier med børn i 2-3 klasse
Hvert hold mødes hver anden uge kl.16.00 – 19.00 i alt 6 gange. 

Gennemgående aktivitet alle dage er, at 2 familier har ansvaret for indkøb og madlavning til fællesspisning, der slutter med, at alle laver sin egen madpakke til den følgende dag.

Der ud over vil hver dag have et bestemt tema – forskelligt fra gang til gang –
  • dels i form af aktuelle sundhedsmæssige emner f.eks. hurtig og sund mad i en travl familie, den daglige hygiejnes betydning for at forebygge sygdom, hverdagens giftstoffer, lokale miljømæssige spørgsmål o.s.v.
  • dels præsentation og afprøvning af så mange af fritidslivets og foreningslivets aktiviteter som vel muligt.

Torsdag d. 12. februar kl.17.00-17.30 på Højstrupskolen
Informationsmøde.
Tilmelding i SFO til projektstart d. 24. februar og 2. marts i SFO.
Det vil være muligt at tilmelde sig på informationsmødet.

1.
2.-3. klasse: Tirsdag d. 24. februar kl. 16 – 19
0.-1. klasse: Mandag 2. marts kl. 16 – 19

Introdage. Appetitvækker
16.00-16.15 Velkommen. Kaffe/te/saftevand. Rundvisning. (for hele familien).
16.15-17.00. Præsentation/Introduktion til projektet, til Bolbro Brugerhus/DOF Paarup Aftenskole samt til den gennemgående aktivitet: Fællesspisning/madpakker (for forældre).
16.15-17.00. Rollespil (for børn)
17.00-18.00. Rollespil (for forældre og børn).
18.00-19.00. Fællesspisning og madpakker
Samt tilmelding til de sidste 5 gange. 

2.
2.-3. Klasse: Tirsdag d. 10. marts kl. 16 – 19
0.-1. Klasse: Mandag d. 16. marts kl. 16 – 19

3.
2.-3. Klasse: Tirsdag d. 24. marts kl. 16 – 19
0.-1.Klasse: Mandag d. 30. marts kl. 16 – 19

4.
2.-3. Klasse: Tirsdag d. 14. april kl. 16 – 19
0.-1. Klasse: Mandag d. 20. april kl. 16 – 19


Søndag d. 26. April Kl.: 13-18
 Aktivitetsdag Bolbro Brugerhus


5.
2.-3. Klasse: Tirsdag d. 28. april kl. 16 – 19
0.-1. Klasse: Mandag d. 4. maj kl. 16 – 19


Onsdag d. 5. Maj. Kl.: 15.00-16.30
Fernisering. Højstrupskolens SFO`s udstilling i Bolbro Brugerhus


6.
2.-3. Klasse: Tirsdag d. 12. maj kl. 16 – 19
0.-1. Klasse: Mandag d. 18. maj kl. 16 – 19



Tirsdag d. 26. maj kl. 16 - 19
- og –
Mandag d. 8. juni kl. 16 – 19

16.00 -16.20: Velkommen. Kaffe/te/saftevand/frugt.
Eva Davidsen fortæller, hvordan hun vil lege "Krop og Mad" sammen med børnene, mens de voksne holder møde.
16.20-17.00: Forældrene tilkendegiver: Hvordan har de oplevet forløbet sammen med deres børn? 
17.00- 17.50: Hvilke praktiske muligheder har vi for at fortsætte efter sommerferien? Ønsker vi og kan det lade sig gøre at fortsætte?
Med hvad? Hvordan? Hvornår?  
17.50- 19.00: Fællesspisning og madpakker. 30 kr/voksne. 15/kr/børn.
Eva og børnene fortæller og viser, hvad de har lavet om: "Krop og mad".

Tids-og Handleplan for Fastholdelsesfasen

Følger - - - -

Budget:

Som anført i ansøgning og bevilling. DOF Paarup Aftenskole har som juridisk ansvarlig den økonomiske og regnskabsmæssige opgave. 

Evaluering og rapportering til Odense Kommune

1. April 2009    Status for opstart og udvikling af projektet.


Senest 3. mdr. (31/3 2010) efter angiven afslutning 31/12 2009:
Regnskab
Rapport om projektets gennemførelse og resultater d.v.s.
- Beskrivelse af projektforløb.
- Evaluering i forhold til projektets formål og succeskriterier
Projektstyregruppe
Lisbeth Lunding, Skoleleder DOF Paarup Aftenskole
Hanne Syrak, Formand for Bolbro Brugerforening
Lone Juul Pedersen, Daglig leder af Bolbro Brugerhus
Birgit Nielsen, Skoleinspektør Højstrupskolen
Charlotte Pilgaard, Leder SFO Højstrupskolen
Karina Rasmussen, Forældrerepræsentant, Højstrupskolen
Astrid Barkler, Tovholder på projektet