bolbro brugerhus

Bolbro Brugerhus – for alle!

Indtil 1988 var der på dette sted en skole – nu er det  et kultur- og aktivitetshus i Odense Kommune, tæt ved Odense Idrætspark.
I indgang G+H er Bolbro Brugerhus, og DOF Paarup Aftenskole er ansvarlig herfor. I hverdagen fungerer Brugerhuset via daglig leder Lone Juul Pedersen og cafeansvarlig Muhammet Kapaklikaya.


I Bolbro Brugerhus kommer, hver uge, ca. 600 mennesker. De mødes omkring én af de mange åbne aktiviteter, der er i huset, eller på et af DOF Paarup Aftenskoles kurser/foredrag. Det kan også være et af de talrige og spændende arrangementer eller udflugter, som brugerne selv arrangerer.


Åben aktivitet - I Bolbro Brugerhus er det brugerne, der bestemmer. En åben aktivitet er, som ordet siger, åben for alle; det er gratis bortset fra materialer/egenbetaling; der er ingen underviser tilknyttet; en åben aktivitet kan omfatte stort set alle emner. Det er f.eks. akvarelmaling, papirklip, håndarbejder, porcelænsmaling, brætspil, folkedans, fællessang.

Der er pt. 30 forskellige åbne aktiviteter, men der er plads til endnu flere.

DOF Paarup Aftenskole har et stort udbud af deres undervisning i Brugerhuset. Det syning, bevægelse, patchwork, knipling, gammelt håndarbejde – hækling og orkis, glas- og porcelænsmaling, møbelpolstring, havedesign til litterær café, seniordaghøjskole, spansk, fransk. Der er også tilrettelagt handicapundervisning.

Foreningers mødested – Er lokalerne ikke i brug af DOF Paarup Aftenskole eller af Aktiviteterne kan de bruges af andre. HARJA, Gigtforeningen, PTU, Dansk Vandrelaug, Handicappede Bilister på Fyn/i Danmark, Hjernesagen, Diabetes, Vævekredsen er blot nogle af de foreninger som bruger faciliteterne. Men huset er også det lokale mødested, f.eks. for en læsegruppe fra seminariet eller studerende fra SDU.


Pause i cafeen - Fælles for alle aktiviteter i Brugerhuset, er, at pausen foregår i husets café, som er husets hjerte. Her mødes man over en kop friskbrygget kaffe og smurte oste- og rullepølsemadder, og om torsdagen er der hjemmebagt kage. På væggene er der skiftende kunstudstillinger og i montren i opgang H udstiller brugerne deres kreative arbejder..

Netværk og nye tiltag – ud over den almindelige hverdag, afvikler vi aktivitetsdage, fællesspisninger, fastelavnsdag, julemarked og Brugerforeningen arrangerer udflugter og ture for alle.
Vi vil udbrede kendskabet til dette lokale samlingssted og vores ide og ønske er, at danne fællesskaber på tværs af nationaliteter, mennesker, alder og køn.

Projekterne ”Integration”, ”Madpakker med hjem” for familier med børn i 0. til 3. klasse fra Højstrupskolen og sidste års ”Kulturmøde” er andre eksempler.

Bolbro Brugerhus har gode erfaringer med at lave arrangementer, hvor folk der ikke kender hinanden i forvejen, kan mødes. Når man mødes i vores cafe, er det helt naturligt at man taler sammen og dermed opstår nye relationer og nye ideer.

Alle er velkomne i bolbro Brugerhus – kom og få en snak og nyd en kop kaffe!

Bolbro Brugerhus fortsætter Aktivitetsdag og fællesspisning

Tidligere afviklede Brugerhuset ”fredagscafe” med spisning og underholdning og aktivitetsdagene var om søndagen. ”Fredagscafeerne” havde dalende deltagerantal og fik derfor en pause.
 
Inspireret af erfaringer fra projektet ”Madpakker med hjem” afprøvede vi i april 2009 en enkelt aktivitetsdag for projektet-deltagerne med alt det indhold som vi kunne finde på: aktivitetsdag, madpakker og fællesspisning. Der var rigtig mange deltager – hele dagen – det var sjovt.

Som følge deraf besluttede Brugerforeningens Aktivitetsgruppe, at gentage succesen 4 gange i sæsonen 2009-2010. Alle fire dage været rigtig fint besøgt, såvel til aktivitetstimerne som til fællesspisningen. Daglig leder Lone Juul Pedersen oplever dagen som en dag med stor aktivitet og stort indhold. Tilbagemeldinger viser, at også de frivillige deltagere oplever den sådan. Spændende er det, hvordan vores gæster oplever dagen?

Den lokale frisør Kirsten Falck Schmidt, fra ”Salon Chick” i Føtex og veninden Lis Vinberg deltog i det seneste arrangement og siger:
Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.
Først vil jeg sige tak, for en usædvanlig venlig og imødekommende modtagelse og anvisning af stedets leder, Lone Juul Pedersen.
Jeg var inviteret med af min veninde, Kirsten Falck Schmidt, fra frisørsalonon i Føtex, som var mødt op en time før mig, pga. en naturlig iver mht. kreativitet.
I underetagen fandt jeg Kirsten, blandt 15-20 andre kvinder, fordybet i glas- og malerarbejde. Det skulle resultere i fine glashjerter på kakler.
Mens hjerterne blev færdige, fandt jeg tilbage til udgangspunktet, nemlig cafeen, ledet af en liflig duft af kaffe og dejlig hjemmebag. også Kirsten og flere af hjertedamerne stødte nu til.
Derefter gik vi til et andet lokale, til en times fællessang, under kyndig ledelse og små anekdoter af Claus Wilson, kordirigent fra DOF Paarup Aftenskole....  og minsanten igen kaffe og hjemmebag.
Så var der mad....... Tilbage til cafeen.  Nu var der dækket op, til indisk tema, kylling med forskellig lækkert tilbehør, afsluttet med et skud, af en fantastisk delikat dessert.
Alt dette for kun kr.40,00.
Det er bestemt ikke sidste gang, vi kommer, hvis lejligheden byder sig.  Tusinde tak for et fremragende arrangement.


Aktivitetsgruppen og de frivillige har løbende justeret dagens forløb. ”Konklusionen er, at vi nu har den bedste metode og at søndag er den ”rigtige dag” i ugen” fortæller daglig leder Lone Juul Pedersen.
Fællesspisningen skal fortsætte, forudsat at der er 20 tilmeldte personer ved tilmeldingsfristens udløb.
Få en opskrift fra mad-chefen og læs omtalen af de næste arrangementer under "Arrangementer og aktiviteter".

”Til gavn og fornøjelse - Om kunsten at give en næve med”

Dette er overskriften til foredraget på Stormødet den 20. marts (omtalt andet sted).
35 % af den danske befolkning laver frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde er så forskelligt som at være i bestyrelsen i sit barns daginstitution til at være besøgsven hos en i fængslet.

Det årti vi har forladt er blevet omtalt som egoismens årti. De fremsynede siger, at det næste årti vil blive fællesskabets årti.

Fra de der er frivillige, ved vi, at den glæde der er ved at lave frivilligt arbejde er meget mere vedvarende end den glæde, der kommer ud af at forbruge. Så hvis du melder dig som frivillig, får du indsatsen dobbelt tilbage.

I Bolbro Brugerhus har vi for længst set alle de positive ting der er ved at være aktive frivillige. I 2009 passede vi cafe, stod for aktiviteter, ”madpakker med hjem” og  lavede vælgermøde. Vi vil gerne bidrage til, at endnu flere får lyst til at give en næve med i det næste årti. Derfor ser vi gerne, at der kommer mange flere end de der i det daglige bruger Bolbro Brugerhus, til Stormødet.

Vi vil gerne bidrage til, at vi blandt beboere og på tværs af foreninger i Bolbro/Højstrup får skabt et samarbejde, der gør det let at give en næve med.

Hvis du ikke kan deltage i Stormødet, men gerne vil give en næve med kan du henvende dig til Lone i Bolbro Brugerhus .
Erik Lindsø
Erik Lindsø er redaktør på "Grænsen - magasin for sprog, kultur og mindretal" og programmedarbejder i Danmarks Radio med speciale i gode historier fra kunst, kultur og hverdagsliv.
I tre år vært på P2's kulturprogram "Lindsø". Tidligere højskoleforstander på Rønshoved Højskole, redaktør af Højskolebladet og informationschef i Højskoleforeningen.

Tur til Humlemagasinet i Harndrup

Naturligvis var der humle, humle med flotte humlekopper på høje stænger i rad og række. Humlehaven kom vi ind i gennem en fantastisk flot klippet portal i den lige så flot klippede hæk. Mellem humlestængerne var der masser af skønne blomstrende pæoner. Og så kunne vi ellers fortsætte gennem den 10 tdr. land store park, der bød på haverum af mange slags, fynsk æblehave med 30 gamle fynske sorter, imponerende stenhøj med vandfald, rosenhave, agavehave for blot at nævne nogle, og yderst ude en høj med sneglegang til toppen, bænke og flagstang.
 
Vi fik kaffen i en af de private stuer, også en oplevelse at se de fine gamle møbler, tæpper og malerier, som familien har samlet.
 
Efter kaffen besøgte vi så denne sommers kongelig udstilling. I år drejede den sig om prins Valdemar, søn af Christian den 9., og hans hustru Prinsesse Marie. Især prinsesse Marie har været en meget spændende person. Det historiske dukkemuseum viser en samling af berømte personer fra den danske historie – i alt 137 porcelænsdukker med kopier af autentiske kostumer fra Gorm den Gamle til kronprinsesse Mary.
 
De øvrige deltagere i vores tur gik nu over i humlemuseet , som fortæller om stedets historie gennem  100 år. Samme bygning huser bysbarnet Sigfred Pedersens museum, åbnet den 10. marts 2003 på 100-års dagen for hans fødsel, men det må jeg have til gode til en anden gang, for nu kunne mine gamle ben ikke rigtig mere.

Kulturmøde i Bolbro d. 4.-5. oktober 2008 -

- tovholderens bagklogskab

Hvordan gik det til, at vi fik ideen til et Kulturmøde i Bolbro?

De fleste ved, at ideen til Kulturmøde i Bolbro udsprang af et forslag på Brugerforeningens Stormødet i foråret 2008 om at arrangere en højskoleweekend. Denne dag kom jeg til at sige ja til - sammen med Gurli Rasmussen og Lisbeth Lunding – at drøfte de konkrete muligheder for at realisere denne idé. En drøftelse, der resulterede i en ansøgning og et tilsagn om økonomisk støtte fra en pulje i Odense Kommunes rettet imod folkeoplysningsuvante grupper.
 Det vil sige, at pengene skulle bruges til et arrangement for personer i Odense Kommune, – såvel af dansk som af anden etnisk oprindelse - der af forskellige årsager ikke tidligere har haft mulighed for at komme på højskole.
Da jeg fra starten var med på ideen, sagde jeg ja til at være tovholder på ”Kulturmøde i Bolbro”.
Indtil den dag var mit kendskab til Brugerhuset begrænset til at forsøge at etablere en åben aktivitet: ”Kom godt fra start som mor og far” og til at nyde samværet med næsten 100 andre sangglade mennesker hver anden mandag i Odense Viseforening. Jeg havde dog nået at erfare, at det særegne ved livet i Bolbro Brugerhus var og er, at når man yder en indsats og giver lidt af sig selv, så bliver man til gengæld dobbelt rig på skønne og livgivende oplevelser. Erfaringer som jeg skulle få bekræftet i forbindelse med hvervet som tovholder på Kulturmødet.

Hvad måtte vi yde?

Sammen med en effektiv og motiverende arrangørgruppe trak jeg i arbejdstøjet i begyndelse af juni måned. I skrivende stund har vi knap nået at få det af igen.

Vi fik lavet et program med 12 workshops; blomster, eventyr, fodbold, yoga, håndarbejde, kunst/skulptur, brætspil, dans + børneaktiviteter og madlavning til hele Kulturmødet. Hver workshop blev ledet af en dansk underviser og en etnisk underviser.

Hvad har Tovholderen fået til gengæld?

Jeg har lært overraskende mange imødekommende, varme og hjælpsomme personer at kende. Alle har ærligt tilkendegivet deres mening, spontant tilbudt deres medvirken og på en eller anden måde - måske uden selv at vide det - tilført  Kulturmødet noget værdifuldt. Selv de personer, der ærligt har tilkendegivet, at  Kulturmøde i Bolbro ikke var noget for dem, har været imødekommende, hjælpsomme og har på sin vis også bidraget med noget betydningsfuldt.
Jeg har ofte tænkt: Kan det virkelig passe, at jeg ikke møder bare en antydning af naturlig modstand imod noget så nyt og anderledes i sin art? 
 
For at kunne forstå såvel hinanden og hinandens sprog, som selve meningen med at holde et Kulturmøde, har vi måttet lytte til hinanden, fortælle hinanden om vores så forskellige verdener, tilkendegivet hvad, vi hver især mener, har værdi i vores liv - og i forhold til Kulturmødet - især hvad, der har værdi i vores fritidsliv.
Jeg skal pointere, at dette gælder for alle de personer, jeg har mødt, såvel danske som personer af anden etnisk oprindelse. 

Sidst men ikke mindst har jeg lært endnu mere om livet i Bolbro Brugerhus og dets brugere. Jeg var undervejs bekymret for, om der var nok frivillige hjælpere til de mange praktiske gøremål. Det blev jeg aldrig klog på, for når jeg søgte hjælp hos de erfarne i arrangørgruppen, sagde de bare: "Jamen vi er her da alle sammen".
Dette skulle vise sig, at stå ved magt.
Når der skulle ryddes op om aftenen, viste der sig en hær af hænder.
Jeg fandt aldrig ud af, hvor de kom fra. De var der bare.
Jeg fandt aldrig ud af, hvordan de fandt ud af, hvad der skulle gøres? af hvem?  Der blev bare ryddet op, vasket op, fejet, sat på plads o.s.v. Alt sammen i en vældig fart.

Afslutningsvis kan jeg passende citere H.C.Andersen:" - og det var vel i grunden slet ikke så galt - - - - " Nej, for det var nemlig det egentlige formål med hele Kulturmødet: At udveksle viden om hinanden igennem nogle fælles aktiviteter på kryds og tværs af alder, køn og kultur.

Astrid Barkler

Læsesal

Læsesal i brugerhuset
Jeg opdagede Bolbro Brugerhus fordi jeg manglede en "læsesal" i mit nærområde. Jeg læser på universitetet, men det ligger på den anden side af byen her fra hvor jeg bor, så der er langt at cykle. Selvfølgelig kunne jeg sidde hjemme og arbejde på mine eksamensopgaver, men det er nogle gange rart at komme ud af huset, så man ikke bliver distraheret af vasketøj og opvask og andet husligt kaos. I eksamensperioder har jeg desuden brug for nogle gange at kunne arbejde sent, og det kan være svært, når der også er små børn i huset (jeg har to små piger på 1 og 3 år).

Jeg kendte ikke til Bolbro Brugerhus før, men opdagede det som sagt, da jeg gik på jagt efter et sted at studere. Jeg gik bare ind fra gaden, og der blev jeg mødt af tre dejlige mennesker: Lone, Inge og Mohammed, som er de tre, der er i huset til daglig. De var helt med på, hvad det var jeg havde brug for, og fandt et lokale til mig, hvor jeg kunne arbejde.
Læsesal i brugerhuset
Nu kommer jeg her faktisk næsten hver dag og pakker bøgerne og computeren ud og har fred og ro til at arbejde. Når jeg har brug for forstærkning, i form af kaffe, så er her en dejlig café, hvor man også altid kan få sig en lille sludder. Efterhånden, som jeg er kommet her et stykke tid, har jeg opdaget at der sker alt muligt dejligt her. Hver dag mødes mennesker her for at sy sammen eller væve eller synge eller tale. Der er også en skakklub, der holder til her, og det er lige noget for min mand. Så han skal til at spille skak her hver torsdag, når vi er færdige med vores eksamener.

Hvis du også er studerende og af samme grund som mig – eller af helt andre grunde – også skulle have brug for et sted at læse og studere uforstyrret, så er du mere end velkommen til at kigge ind her i Bolbro Brugerhus' lille nye læsesal.


Mira Petersen

Læseforeningens Skakklub

Bolbro Brugerhus huser et utal af forskellige aktiviteter.

Læseforeningens Skakklub er en af dem, og har gennem de sidste 12 år været fast forankret i Bolbro Brugerhus, hvor der hver torsdag aften kl. 19 spilles skak. Klubben er en af Danmarks ældste skakklubber.

Det hele startede i 1901, hvor Nyborg skakklub sendte en udfordring til Odense skakklub om at spille en match. Posten i Odense kunne af gode grunde ikke aflevere brevet, idet der ganske enkelt ikke fandtes en skakklub i byen endnu. Det endte med at brevet blev afleveret i Læseforeningens lokaler i Eventyrhaven. Det var før folkebibliotekernes tid, og Læseforeningen var en forløber, hvor man som medlem kunne låne bøger og læse aviser. Læseforeningen fungerede også som et mødested, hvor man diskuterede og fordrev tiden med forskellige spil. Opfordringen faldt i god jord, og man stiftede samme år Læseforeningens Skakklub med et kontingent på 25 øre pr. sæson.

Skakafdelingen lagde ud med at besejre Nyborg, og i 1903 arrangerede man en telegrammatch mod Svendborg som klubben ligeledes vandt. Siden er det gået slag i slag.

Klubben har i dag 30 medlemmer, der alders- og styrkemæssigt kommer hele vejen rundt. Brugerhuset giver klubben de perfekte rammer for afholdelse af større arrangementer, og den velfungerende café er et meget populært samlingssted.

Den forgangne sæson har været god. Klubben har afviklet Fynsmesterskabet i skak med 48 deltagere. Klubbens formand vandt DM for veteraner og klubbens førstehold blev nummer tre i 1.division, hvilket er den bedste placering i 15 år.

I år arrangerer klubben i oktober DM i hurtigskak, hvor det forventes at op mod 100 skakspillere kommer.

I klubben spiller vi alle former for skak. Repertoiret spænder vidt. Nogle klubaftener er afsat til fordybelse mens andre er afsat til mere tempobetonede skakformer.

Alle er velkomne til at aflægge klubben et besøg. www.lfskak.dk

 

Peter Grau

Sygeplejersken giver gode svar

En ny sæson i Bolbro Brugerhus betyder nye aktiviteter og nye ansigter. Et af de nye ansigter tilhører sygeplejerske Astrid Barkler, og hun står bag to nye aktiviteter. Hver mandag mellem 9.30 og 11.30 sidder Astrid Barkler parat i Brugerhuset for at svare på spørgsmål fra kommende og nyblevne mødre med baby. Dermed går en gammel drøm i opfyldelse for Astrid Barkler, der har været sygeplejerske i 40 år. “Jeg har altid drømt om en eller anden form for café, hvor man bare kunne komme og snakke.

Nu har det vist sig, at det var muligt her i Brugerhuset, og så var det med at slå til. Det bliver så godt!," lover Astrid Barkler.

Hjælp til selvhjælp

Astrid Barkler har svar parat til alle spørgsmål omkring graviditet – under og efter.

Rådgivningen er gratis, og man kan være anonym. “Alle kan komme i en situation, hvor de er i tvivl om noget, de ikke vil ulejlige sundhedsplejersken med. Jeg kan hjælpe dem til at se en udvej. Det bliver hjælp til selvhjælp – hvilke ressourcer har de selv og deres omgangskreds, og hvordan kan de selv løse problemet. Selv om det mange gange er ønskebørn, og de har forberedt sig bedst muligt, så bliver mange alligevel overraskede over, hvordan det er," siger Astrid Barkler, der ser sig selv som et supplement til det offentlige.

Erfaring bag svarene

Gennem sine 40 år som sygeplejerske har Astrid Barkler samlet sig stor erfaring. Hun har blandt andet arbejdet på svangre-, føde- og barselsafsnittet på OUH. Hun har arbejdet som sygeplejerske på fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland, og hun har eget firma, hvor hun rådgiver kommende og nybagte forældre. Nu har hun startet “Kom godt fra start efter fødslen" i Bolbro Brugerhus, og hun har også et tilbud til kommende og nyblevne fædre. På lørdage mellem 11.00 og 13.00 er der “Far/baby-træf – mens mor har fri!" “Mænd har også brug for at få svar på de spørgsmål, de har omkring deres egen rolle, men de har måske ingen at tale med. Sportsklubben eller arbejdspladsen er måske ikke lige stedet at bringe det på banen, så derfor tilbyder jeg, at fædrene kan komme her og tale med mig eller andre fædre," siger Astrid Barkler.

 

Jens Nicolaisen

Modersmål er vigtigt

I et lokale på 1. sal i Brugerhuset lyder der hver søndag fremmedartede stemmer. Det er Den Afghanske Fynforening, der er begyndt at undervise børn i Dari (persisk). Nooragh Nouri fra Højstrup leder modersmålsundervisningen, og han er ikke et sekund i tvivl om, at Dari er vigtigt at lære.

Den 16. september var første gang, der var modersmålsundervisning i Dari i Brugerhuset.15-20 afghanske børn var mødt op sammen med deres forældre til introduktionen til Dari. Der tales syv sprog i Afghanistan, hvor Dari betragtes som hovedsproget. Nooragh Nouri har ansvaret for undervisningen, og han er glad for, at Den Afghanske Fynforening har fået et lokale i Brugerhuset, så de kan undervise deres børn. "Det er vigtigt for børnene, at de lærer deres modersmål, og forældrene er meget interesserede i, at deres børn lærer Dari," forklarer Nouri.

Den Afghanske Fynforening har 140 medlemmer, og foreningens hovedformål er at lære børnene sprog. Der er fire lærere tilknyttet undervisningen, og børnene skal være mindst seks år. "Det er et langstrakt projekt, og der vil løbende komme nye børn til. Vi underviser på et lavt niveau, så alle kan være med. Bare de kan forstå tal, ord og sætninger, så er det godt," siger Nouri. Den Afghanske Fynforening styrer selv undervisningen og modtager ikke kommunale tilskud. Der er undervisning hver søndag fra 13.00 til 17.00 i Brugerhuset.

 

Jens Nicolaisen

Aktive arkæologer

En ny forening er rykket ind i Bolbro Brugerhus. Det er den arkæologiske forening HARJA, der fremover, med base på 1. salen i Brugerhuset ved indgang H, vil arrangere klubaftener, foredrag og deltage i arkæologiske udgravninger.

HARJA betyder kam og er også navnet på en arkæologisk forening. Den blev stiftet i 1971 med det formål at fremme interessen for arkæologi og udvide kendskabet til fortiden gennem foredrag, klubaftener, ekskursioner, gravelejre, museumsbesøg og åbent hus-arrangementer. Klubbens nuværende formand, Helge Langkilde Rasmussen, der også var til stede ved familieaktivitetsdagen i Brugerhuset 16. september, så en avisartikel i 1988 og blev interesseret. Kort tid efter meldte han sig ind i klubben og har siden 1989 været med på lejrene. I dag er han formand for foreningen.

“Det er som regel potteskår og flinteredskaber, vi finder, når vi er på udgravning, og jeg er fascineret af alt det, man kan finde ud af. Det er altid en mærkelig følelse, når jeg finder ting, som mennesker har brugt for flere tusind år siden," fortæller Helge Langkilde Rasmussen, hvis vigtigste arbejdsredskab er en 5-10 cm lang, bred ske.

Klubaften og gravelejr

Foreningens flagskib er den årlige gravelejr, hvor man har mulighed for at lege arkæolog i en uge eller flere. I år havde HARJA lejr i Radstrup ved Vester Kærbye i tre uger, mens næste års gravelejr endnu ikke er kendt. Med de nye lokaler i Brugerhuset forsøger foreningen nu at puste liv i "klubaftnerne," for at der også skal være noget at se frem til i vinterhalvåret. Foreningen har taget hul på programmet, der startede i september med sommerens oplevelser som tema. Næste klubaftner er onsdagene den 7. og 14. november, hvor der begge aftner er rekognosceringskurser. Eigil Nicolajsen vil undervise i, hvordan man leder efter spor på en mark. Teorien vil så senere blive afprøvet til foråret på en mark i Kerteminde Kommune, hvor Vikingemuseet Ladby har hjemme.

Ikke en legeplads

Alle er velkomne til at komme og besøge foreningen, hvor alle er amatørarkæologer. I forbindelse med gravelejrene er der undervisning, så ingen starter på helt bar bund. “Foreningen er for alle. Børn under 15 år skal dog have en voksen med på gravelejr. Vi er trods alt ansvarlige overfor museerne, så det er ikke bare en legeplads," siger Helge Langkilde Rasmussen, der kalder HARJA for Danmarks mest aktive arkæologiske forening.

 

Jens Nicolaisen

Odense Viseforening

Odense Viseforening er en glad sang-, vise- og "vitse"forening, som har lokaler i BolbroBrugerhus, indgang F, Stadionvej 50, 5200 Odense V.

Vi mødes hver 14. dag – mandag kl. 19.15-21.15 (i ulige uger) og har 7-8 sangaftner plusen afslutningsfest i hver sæson.På disse afslutningsfester medbringer hver især mad og drikke, og nogle medlemmer står forunderholdningen.

Medlemmerne leder på skift almindelige sangaftner med dejlige indslag af forskellig art.Det er en meget levende og hyggelig forening med megen snak og latter.Vi har nu eksisteret i godt 14 år og har fejret både en 5 og en 10 års fødselsdag med nogle småfester.Vi har vores egen sangbog, som bliver flittigt brugt, og her er der ingen, der synger hverken forgodt eller for dårligt for at kunne deltage. – Vi hylder princippet, at "hver fugl synger med sit næb".Det giver en fantastisk stemning, når 80-85 mennesker synger fra hjertet – man bliver simpelthen helt "høj" af det. Ruderne dugger, og taget letter – næsten.

Vi forsøger i hver sæson at få gæster ude fra, som kan tilføre os noget andet end det, vi selv kan.Harmonika, guitar, sang o.m.a. Så hvis du/I står og mangler lidt glæde i tilværelsen, skulle du/I prøve at kigge ind til os.Vi har en gratis prøveaften, og man kan låne en sangbog de første par gange. Sangene kan købes for kr. 100,-.Kontingentet pr. halvår i foreningen er kr. 75,- og så bliver du samtidig medlem af Bolbro Brugerforening.Så måske, på musikalsk gensyn.

Vi er 12 fra Viseforeningen, som har dannet en lille gruppe kaldet "Visebanden".Med stor fornøjelse kommer vi på plejehjem, ældrecentre og ældreklubber og underholder.

Grethe DamOdense Viseforening
Odense Viseforening er en glad sang-, vise- og "vitse"forening, som har lokaler i BolbroBrugerhus, indgang F, Stadionvej 50, 5200 Odense V.

Vi mødes hver 14. dag – mandag kl. 19.15-21.15 (i ulige uger) og har 7-8 sangaftner plusen afslutningsfest i hver sæson.På disse afslutningsfester medbringer hver især mad og drikke, og nogle medlemmer står forunderholdningen.

Medlemmerne leder på skift almindelige sangaftner med dejlige indslag af forskellig art.Det er en meget levende og hyggelig forening med megen snak og latter.Vi har nu eksisteret i godt 14 år og har fejret både en 5 og en 10 års fødselsdag med nogle småfester.Vi har vores egen sangbog, som bliver flittigt brugt, og her er der ingen, der synger hverken forgodt eller for dårligt for at kunne deltage. – Vi hylder princippet, at "hver fugl synger med sit næb".Det giver en fantastisk stemning, når 80-85 mennesker synger fra hjertet – man bliver simpelthen helt "høj" af det. Ruderne dugger, og taget letter – næsten.

Vi forsøger i hver sæson at få gæster ude fra, som kan tilføre os noget andet end det, vi selv kan.Harmonika, guitar, sang o.m.a. Så hvis du/I står og mangler lidt glæde i tilværelsen, skulle du/I prøve at kigge ind til os.Vi har en gratis prøveaften, og man kan låne en sangbog de første par gange. Sangene kan købes for kr. 100,-.Kontingentet pr. halvår i foreningen er kr. 75,- og så bliver du samtidig medlem af Bolbro Brugerforening.Så måske, på musikalsk gensyn.

Vi er 12 fra Viseforeningen, som har dannet en lille gruppe kaldet "Visebanden".Med stor fornøjelse kommer vi på plejehjem, ældrecentre og ældreklubber og underholder.

Grethe Dam

Integrationsdag i Brugerhuset

Søndag den 3. juni var første gang, hvor der var Integrationsdag i Bolbro Brugerhus. Vores lille familie, bestående af mor, far og Anders Christian på to år, var inviteret. Vi skulle møde familier med anden etnisk baggrund, og nøgleordet var integration, men hvad det helt præcist gik ud på, var vi ikke helt sikre på. Vi cyklede af sted spændte og forventningsfulde.

Vi fik parkeret cyklerne foran Brugerhuset og gik ind i cafeen. Klokken var 14.30 og i løbet af den næste halve time ankom familie efter familie. I starten var der mest lavmælt snakken, men det skulle senere ændre sig. Til sidst var vi omkring ti familier - to somaliske, seks irakiske og to danske familier samt tre danske enkeltpersoner.


Brugerhuset havde sørget for rigeligt med kage, og mens børnene tegnede med de farvekridt og tuscher, der var lagt frem, blev kaffebordet rettet an. I alt var vi vel godt 45 mennesker – ligeligt fordelt mellem børn og voksne. Det var en broget forsamling med det til fælles; at vi gerne ville lære hinanden lidt bedre at kende.


Det fik vi rig lejlighed til denne eftermiddag. Efter kaffen og de mange, forskellige, velsmagende kager, var der arrangeret skattejagt med forskellige opgaver. Mens vi jagtede skatten, fandt folk selv sammen i små grupper, og snakken gik om løst og fast.

Børnene plukkede blomster, byggede med klodser, og til sidst fandt de skatten, som under stor jubel blev vist frem.
Tilbage i cafeen var Muhammet og køkkenholdet i fuld gang med at lave aftensmad. Imens kunne vi andre lave 3D-kort og bolsjer. Til sidst blev alle dog overmandet af sulten, og vi forsynede os fra bordet med al den gode mad. Som dagen skred frem steg lydniveauet og der var en dejlig afslappet stemning med plads til alle.
integrationsdag
Ved 19-tiden vendte vi næsen hjemad igen. Anders Christian var ved at være godt træt efter en lang eftermiddag, hvor han fandt en masse nye legekammerater. Han og de andre børn havde hurtigt fundet ud af, hvad integration går ud på. Man skal bare være sig selv, åben og nysgerrig. Så går det hele af sig selv.

For os andre var eftermiddagen i Bolbro Brugerhus også en meget positiv oplevelse.

Det er jo ikke så svært med integration. I virkeligheden er det en berigende oplevelse og giver mod på mere. Derfor glæder vi os til det næste arrangement. Forhåbentlig kommer der endnu flere familier - også danske.

Tak for en god dag!

 

Familien Nicolaisen

Praktiker, cafeansvarlig og hyggespreder

Alle, der kommer i Brugerhuset, kender Muhammet, men det er kun en meget lille fåtal, der ved, at Muhammet også har et efternavn. Men naturligvis har han det. Efternavnet er Kapaklikaya. Muhammet har været ansat i Brugerhuset som kombineret praktiker i 10 år, og han er et enestående eksempel på den gode og velfungerende integration.

Muhammet er 53 år, og han, der kommer fra Tyrkiet, har boet mere end halvdelen af sit liv i Danmark. Han kom her oprindelig for at besøge en bror, men så blev han her. Han arbejdede først hos Tasso og hos Smith & Co. Derefter hos Odense Kommune, indtil han måtte opgive på grund af en skade i den ene albue. Derefter begyndte Muhammet i Brugerhuset, og han har nu været her i ti år. I dag kan man ikke rigtig forstå, hvad Brugerhuset var, før han kom her. Han laver kaffe, smører håndmadder, køber ind og sætter en ny pære i, hvis det er det, der skal til for at skabe oplysning.

Muhammet er altid god for en kvik eller morsom bemærkning, og det er lige så nødvendigt i Brugerhuset som en ny pære. Desuden er han et enestående ordensmenneske. Alt skal være på sin plads, og dér skal det tilbage til efter endt brug.

Uden ham kunne der nemt opstå kaos rundt om i det meget benyttede brugerhus.

Hvis der opstår et eller andet problem som udmunder i sætningen "Hvad gør vi nu?", så spørger man altid Muhammet, og så finder han løsningen.

- Jeg har dansk pas og føler mig som dansker, siger Muhammet.
Da vi kommer ind på integrationsproblemerne generelt, siger han meget rammende:
- Jeg tror ikke, det bliver bedre, fordi der er alt for mange fejl på begge sider.
- Men hvem holder du med, hvis der er fodboldlandskamp mellem Tyrkiet og Danmark?
- Så holder jeg med det hold, der spiller bedst, lyder hans diplomatiske svar.

PS: I midten af marts markerer Brugerhuset Muhammets ti års ansættelse, og det er der al mulig grund til, for Brugerhuset har været godt for Muhammet, ligesom han har været og er god for huset. Han er både husets praktiker, cafeansvarlig og hyggespreder.

Bent Skougaard-Jørgensen

Helt eventyrlige papirklip

Mange mennesker tror, at H. C. Andersen "kun" er berømt for sine eventyr, men det passer ikke. Han er faktisk lige så kendt for sine kunstneriske papirklip, som han præsterede rigtig mange af.

I Bolbro Brugerhus finder vi en gruppe damer, der går i digterens fodspor, hvad papirklippene angår. Man kan roligt sige, at det er der ikke noget nyt i. De er nemlig samledes om denne interessere i 15-16 år. Af en hyggelig samtale med papirklip - Damerne Lis Andersen, nestor og den dygtigste (siger de andre), Ulla Findsen, Hanne Korsholm og Dorte Pedersen fremgår det imidlertid, at det er så som så med at lave papirklip ved disse sammenkomster.

-Her bruger vi mest tiden på at hyggesnakke om alt muligt, udveksle, præsentere og tale om, hvordan vi kommer videre med det, vi er gået i gang med, siger Dorte Pedersen. Men de fleste af papirklippene laver vi derhjemme i rolige omgivelser.

-Vi er desværre ikke så mange som tidligere, siger Lis Andersen, det er ligesom det med papirklip er i tilbagegang. Vi havde håbet på, der ville komme et boom igen i forbindelse med H. C. Andersenåret, men den ventede effekt her er udeblevet.

Det er mange forskellige ting, klippedamerne giver sig i kast med. Der er f. eks. uroer, og damerne frembringer også kort af alle mulige slags. Så børn, børnebørn og andre familiemedlemmer ved, at de til fødselsdage, jul og andre mærkedage får en hilsen med et hjemmeklippet kort, og damernes papirklip et lige så eventyrlige som dem på digterens tid. For damerne har mange gode motiver til at give sig af med papirklipperiet.

Bent Skougaard-Jørgensen

Hverdagen i Brugerhuset

Eremitkrebs mangler skjold omkring deres bløde bagkrop. De gemmer bagkroppen i et tomt sneglehus. Når boligen bliver for trang, flytter de over i en tom konk, der er et nummer større.

En art af eremitkrebs, som lever i Middelhavet og Atlanterhavet, har allieret sig med en speciel art af søanemoner. Søanemoner anbringer sig på faste genstande, f. eks. sten. Denne søanemone sætter sig altid på en konkskal, der er beboet af den pågældende eremitkrebs. Den anbringer sig lige under eremitkrebsens mund, og fra sin fod afsondrer den en hinde eller plade, der ikke blot dækker konkens overflade, men strækker sig hen over åbningen og forlænger skallen. Dette hus vokser med eremitkrebsen Der er aldrig nogen flyttedag her. Søanemonen har på sin side fast transport og en godt beskyttet plads under eremitkrebsens ben og klosakse. Samtidig falder der mangen en lækkerbisken af, når krebsen taber noget af sin frokost lige ned i søanemonens lange fangarme.

Hvorfor nu denne snak om eremitkrebs og søanemoner. Det skulle jo handle om Brugerhusets hverdag.

I Brugerhusts har brugerne altid taget et nap med. Det bliver til mange arbejdstimer mellem år og dag. Nogen passer cafeen i aftentimerne, så andre kan nyde en hyggestund. Nogen giver en håndsrækning i køkkenet med det praktiske. En kommer hver uge og bager torsdagskage som et supplement til oste- og rullepølsemadderne, og det er bare herligt. Nogen fremstiller en fin menu, når der holdes fredagscafé, og der er intet julemarked, uden at et hold af trofaste møder op hver torsdag i november og fremstiller masser af gevinster til tombolaen, og der skal vel også vandes blomster og fodres fisk i ferierne. .

I cafeen holdes brugermøderne, hvor brugerne sammen med daglig leder planlægger arrangementer og fordeler opgaverne. Arrangementerne skal afvikles, og der er brug for mange hænder.

For en del år siden sagde den daværende husets leder til mig: "Enhver, som kommer indenfor, er en bruger".  Så hvad enten man bidrager med meget, lidt eller ingenting, så har man bevæget sig uden for sin dør, og man  været til stede, og her er altid en avis at læse i og kaffe på kanden.

Vi brugere får på vor side får mødet med andre mennesker, mangen en god snak, glæden ved at lave noget, man kan lide, og som nytter, nye udfordringer, oplevelser, ikke mindst de små upåagtede, og som sagt en avis at læse i og eventuelt et stykke torsdagskage.

Det er ligesom med eremitkrebsen og søanemonen.

Byvandring i Vollsmose

Tirsdag 2. maj var vi i Vollsmose, hvor vi havde nogle dejlige timer. Vi mødtes med Marian Jensen i Fritidsbutikken, hvor der stod kaffe og kage parat. I medens fortalte daglig leder Damir Balalic om hele Vollsmose området, og hvor mange indbyggere der bor i området. 10.000 - mange danskere og indvandre. Damir viste os på en planche hele området.

Inden vi skulle ud og se omgivelserne kom Faduma som har hele tre uddannelser bl.a. ingeniør, og fortalte at hun hjalp mange somaliske kvinder med forskellige ting. Der er også et værested hvor man mødes og hvor ting som nogle kasserer, forandres så andre kan få gavn af det. Så som tøj og brugsting. Faduma lærer dem også hvordan de skulle sortere affald, så der i området ikke flyder med alle mulige ting.

Marian Jensen tog os med ud på nogle af de stier, der findes i området, men vi nåede ikke ret langt da det var aftalt at vi skulle spise i "Cafe Egetræet". Der fik vi en lun ret og sluttede af med kaffe og kage. På hele vores vej gennem Vollsmose mose, blev vi kun mødt med imødekommenhed og hyggelig snak.

Frivillig, Inge M. Rasmussen

Fra besparelse til status quo.

Eller hvordan vi oplevede truslen om besparelser i Bolbro Brugerhus fra den 18. til den 22.september.

18. september gik det op for Brugerforeningen at Børn og Ungeudvalget havde fastholdt, at de for de kommende år ville spare 150.000 kr. om året på tilskuddet til Bolbro Brugerhus. Det syntes vi var meget, over 1/3 af vores samlede tilskud, når summen skulle indgå i en omfordelingspulje på 0,5% af kommunens samlede budget.

Vi frygtede det værste, men var enige om, at vi ville fortælle politikerne, hvad vi kan og gør i Brugerhuset. På brugermødet den 19. blev vi enige om at kontakte de politikere vi kendte samt at alle politikere inden de skulle tage stilling til budgettet skulle vide noget mere om BB. Vi sørgede for, at alle politikere fik sidste udgave af Aktivitetsavisen og seneste Lokalavis, der havde en artikel om den netop afviklede familieaktivitetsdag. Vi var yderligere en flok der tog til byrådsmødet.

Det virkede. Per Berga Rasmussen tog os med i sit oplæg i byrådssalen og forhandlingerne bag lukkede døre førte til, at der i Bolbro Brugerhus den 22.9 kunne opslås følgende:

Den 21. september blev der indgået forlig om Odense Kommunes budget for

2007. Alle partier i byrådet skrev under på forliget, som kan læses på:

www.odensekommune.dk På side 12 står der bl.a.: "Den planlagte besparelse

på driften af Bolbro Brugerhus tilbageføres til området", hvilket jo

betyder, at vi får lov til at beholde tilskuddet!

Til slut vil vi sige tak til de politikere der gennemførte beslutningen. Bolbro Brugerhus vil fortsætte med at leve op til målsætningen om at være et sted, hvor det folkeoplysende, demokratiske og sociale er i front.

Bolbro Brugerhus har 20 års jubilæum

Det er nu over 20 år siden at Forældreforeningen ved Bolbro Skole tog initiativ til at samle foreninger og ildsjæle med henblik på at skabe et aktivitetshus for borgerne i Bolbro og omegn.

Anne Kryger var ildsjælen, der med ideer og projekter skabte det økonomiske grundlag der var nødvendigt for at komme i gang.

BB har gjort en forskel for rigtig mange brugere. Ideen med at bevarer lokaler på Bolbro Skole, som et samlingssted for borgere på tværs af alder., køn, etnisk baggrund, uddannelse. o.s.v. er lykkedes. Ledelsen af Brugerhuset foregår i et samarbejde mellem Paarup Aftenskole og brugerne. Brugerhuset har i dag en lønnet medarbejder, der er ansvarlig for drift og koordinering, en fleksjobber i cafeen  og ca. 60 frivillige, der står for egne aktiviteter, passer cafe og laver fælles arrangementer.

Vi vil gerne være et aktivt hus, der udfordrer og sætter i gang og ikke går i stå i forhold til det omgivende samfund. Et sted hvor vejen fra ide til handling er kort. Hvis et sted som BB ikke skal gå i selvsving er det nødvendigt engang imellem at stoppe op og se om tingene er på rette vej. 20-års jubilæet kan være en passende anledning til dette:  

  • Vi styrker det lokale med demokrati i eget hus med brugermøde og brugerforening og ud af til med debatter og vælgermøder.
  • Vi er globale med foredrag og debatter. Spiser etnisk og hører etnisk musik Arrangerer besøg i Vollsmose.
  • Vi fremmer det kulturelle via folkeoplysning, kor, cafeaftener med sang, foredrag og musik. Arrangerer ture på teater og kunstmuseer. Og giver på kurser og i åbne aktiviteter folk mulighed for at udfolde deres kunstneriske evner.
  • Vi styrker det sociale ved at mødes på tværs af aktiviteter og i cafeen. Arrangerer familieaktiviteter om søndagen. Lægger hus til projekter med socialt sigte f.eks. Børns Voksenvenner og senest en gruppe voldsramte indvandrerkvinder.

- Det er en udfordring at skulle indbyde til aktiviteter for folk der først tager beslutning om, hvad de skal, når de ser hvad fjernsynet byder på. Men det er lykkedes for hver uge besøger ca. 600 personer Bolbro Brugerhus.

På opdagelsesrejse i ildsjælenes hus

Kamp til stregen. Det var vi mange, der gav Odense Kommune, da man for en snes år siden valgte at nedlægge Bolbro Skole, der tidligere var byens største. Undertegnede havde som den sidste formand for skolenævnet fornøjelsen af at være fløjmand hos de kæmpende. Men det var en kamp mod overmagten. Vi tabte slaget og hejste flaget på halvt – men kun et øjeblik efter var der nogle, som hurtigt fik flaget til tops igen over de selv samme bygninger.

Hvad var det dog, der skete? Jo en række ildsjæle anført af Forældreforeningen ved Bolbro Skole Anne Kryger m.fl. fik stablet Bolbro Brugerhus på benene, og lige siden har Brugerhuset ligget der som et godt og hyggeligt samlingssted for folk i alle aldre. Mennesker, der gerne vil være sammen med andre, lave noget i fællesskab, lære af hinanden, snakke om alt muligt, have det sjovt og hyggeligt sammen. Føle der er et sted, hvor fællesskabet er i højsædet, og hvor man samtidig kan udvikle sin horisont, lære andre mennesker at kende, høre deres historie og få lov til at fortælle sin egen.

Det er da noget at skrive en artikel om! Fik i den anledning adgang til alt nedskrevet fra første dag til dato – mange kilo læsestof – men der bliver ikke en konkret historisk gennemgang. Blev helt overvældet af alt det læste. Det var som at være på opdagelsesrejse i ildsjælenes hus.

De første dokumenter er skrevet med sirlig håndskrift. F. eks. fra cafemødet mandag den 15. dec. 1986. F. eks. "Søndag den 18. kl. 14.30 banko. Hanne S, Elsebeth, Jesper og Britta køber hver 5 gaver à 30 kr. Hanne laver kaffe, John råber numre op, Else læser op og bager.". Herudover var der følgende emner på dagsordenen: Spilleklub, sangaften, folkedans, perlevævning, sangkor, planlægning af langsigtede aktiviteter, brug af overskud, indkøb af lamper for 600 kr., maling af hvid kant på trappe i gang, mdl. bevilling på 100 kr. til aktiviteter i legestuen, informationsgruppe, liste over ophængningssteder, beboerbrev. Og sådan er det fortsat med et hav af aktiviteter af vidt forskellig art lige siden, til gavn og glæde for mange.

Der er mange navne, der springer i øjnene fra alle årene. Først og fremmest Anne Kryger, John Nielsen, Hanne Syrak, Elsebeth Gerner Nielsen, der var den første ansatte i huset, Bodil Rasmussen, Muhamet Kapaklikaya, ansat siden 1997 og Lone Juul Pedersen som den seneste daglige ledere. Plus mange, mange ildsjæle, for også brugerne af huset er hver især på hver deres måde med til at give huset sjæl og liv.

Den historiske artikel indskrænkes til: For 20 år siden blev Bolbro Brugerhus etableret. Det har været en succes lige siden. Og det bliver det sikkert ved med, for der kommer hele tiden nye ildsjæle til.

Bent Skougaard-Jørgensen, journalist og frivillig i Brugerhuset

Sjovere end i badeværelset

- Det er sjovere at synge sammen med andre end at synge alene hjemme i badeværelset!

Sagt af formanden for Odense Viseforening, Bjarne Værlund. Foreningens medlemmer, der tæller omkring 100, mødes hver fjortende dag i Brugerhuset for i fællesskab at oplade røsten i sang. Sidste gang var der mødt 83, så der er stort fremmøde.

Viseforeningen er stiftet af Erling Wolff i 1993 og i 1995 blev formandsposten overtaget af Bjarne Værlund.

- Jeg havde ikke sunget meget før den tid og havde ikke sunget i kor eller andet, men min kone og jeg blev enige om, at det var et godt initiativ, så vi var med fra starten - og man behøver absolut ikke at være supersanger for at deltage. Vi hylder i foreningen princippet med, at "hver fugl synger med sit næb".

En sikker sang hver gang er foreningens egen slagsang, der handler om foreningen og er skrevet af Erling Wolff. Blandt favoritterne finder man ganske naturligt Sigfred Pedersen med bl.a. "Katinka, Katinka" og "Skærslipperens forårssang". Der synges mange forskellige sange, idet hver sangaften "styres" af forskellige medlemmer af foreningen. Man har også egen sangbog med viser sunget gennem årene samlet i et ringbind, man var dog nødt til at sende den på slankekur, da den var blevet for tyk og uhåndterlig. Der kommer også folk udefra og underholder, ligesom man har en gruppe, der tager ud og underholder på plejehjem. Denne gruppe er meget efterspurgt.

Og så det allervigtigste:

- Man bliver i så godt humør af at synge, siger Bjarne Værlund.

Bent Skougaard-Jørgensen

De har mange store mærkedage

Hvis man har den opfattelse, at det at samle på frimærker er noget uinteressant og kedeligt noget, vil man uden tvivl blive overbevist om det modsatte, hvis man besøger Bolbro Frimærkeklub på deres mandagsklubaftener  i Bolbro Brugerhus. Adressen er ikke tilfældig. Klubben er stiftet her og har holdt til i lokalerne siden starten i 1990.

Det var Georg Frederiksen, der dengang var gået på efterløn, og som samlede på frimærker, der efterlyste ligesindede. Der kom tre-fire, som gerne ville være med og der kom hurtigt flere til. Så besluttede man at etablere en egentlig klub. Det gjorde man så og lige siden 1990, som er stiftelsesåret, har Torben G. Rasmussen været en engageret formand. Medlemstallet har været meget konstant omkring 40, der alle bor i området. Klubben har til medlemsaftener jævnligt foredrag – også med lysbilleder samt storebyttedag i Bolbro Hallen.

-Er det fordi, der er penge i frimærker, at I samler?

-Nej, absolut ikke, siger Torben G. Frederiksen. Hvis man f. eks. har et meget dyrt frimærke, kan man jo hun opbevare det i en bankboks. Nej, vi interesserer og mere for motiverne på frimærkerne. De kan jo fortælle alt muligt: Verdenshistorie, Danmarkshistorie, de fortæller om flora og fauna, om alle muligt transportmidler, kunst og arkitektur m.v. Det er langt mere interessant end at tænke i pengebaner.

-Vi vælger f. eks. et emne og arrangerer frimærker med motiver fra emnet på store plancher, som vi også deltager med på udstillinger. Bl. a. har vi været i gang med emnet Odense Fjord, og frimærker med dette emne har vi deltager på udstilling. Der er ca. 250 frimærker, der er med til at fortælle om livet og i fjorden, langs med fjorden, fiskeri og natur. A. P. Møller, Fynsværket, Enebærodde og meget mere. Vi har endvidere bl. a. lavet et serie over motivet "Kirke og samtid i Danmark".

Bolbro Frimærkeklub er på mærkerne mange steder og nyder respekt. Klubben har f. eks. vundet såvel Fyns-som Danmarksmesterskab i opsætning af frimærker. Så klubben har haft mange store mærkedage og vil helt sikkert også have det i fremtiden med det engagement, medlemmerne lægger her.

Bent Skougaard-Jørgensen

Velkommen til Gitte

Som bekendt har vores Lone taget barselsorlov og har i den periode overladt roret i Brugerhuset til Gitte Langhoff, 36 år. Og tag det bare roligt, med den start i huset Gitte har fået skal hun nok udvikle sig til at blive vores allesammens Gitte, inden Lone igen tager over.

Gitte Langhoff er en pige, der har let ved at smile – men tag ikke fejl: Hun er også en pige, der tager tingene alvorligt. Hun har i 12 år været kontorassistent på Paarup Aftenskole og glæder sig til at få et nyt og anderledes indhold i tilværelsen, mens hun er barselsvikar.

- Det er dejligt, siger hun, at få lov til at prøve noget nyt, og jeg tror, det er et rigtigt spændende job, som også for mig vil være lære- og indholdsrigt. Man fornemmer ligefrem, at det summer af mennesker her i huset.

- Nu skal jeg sådan rigtig lære folk at kende. Jeg er klar over, at der kommer vidt forskellige mennesker med hver deres meninger om, hvordan tingene skal gøres og navnlig, hvordan man plejer at gøre det. Men alligevel kan det da godt være, jeg her og der kan komme med nogle helt nye idéer. Jeg har ikke prøvet sådan noget som det her før, men da jeg er vant til at tale med alle slags mennesker, er jeg sikker på, det nok skal gå godt.

På en anden front har Gitte snuset en del til blomsterbinding, men ellers er fritiden optaget af mand og tre børn.

Gitte ligner en pige med fut i, let til smil og klar til at tage tingene i den rækkefølge, de dukker op – og ikke nok med at hun ligner det: Hun er det.

Bent Skougaard-Jørgensen

NB: Lone skal føde på samme tid som kronprinsesse Mary. Så når der jubles over en ny prins eller prinsesse, så husk også at juble over Lones familieforøgelse.

Årets gang i Bolbro Brugerhus

Så er mit første år i Bolbro Brugerhus gået, men det 18. år i husets historie. Brugerhuset som sådan, kendte jeg som kursist på Paarup Aftenskoles beklædningshold – og så kendte jeg også Muhammet fra cafeen.

Da jeg så "kom nærmere" ind i huset, lyser det langt væk af aktiviteter og ikke mindst aktive mennesker.

Mit første indtryk af huset – og ikke mindst husets mennesker – var, at der var mange energier og en masse engagement. Samtidig en enorm velvilje til at sætte mig ind i hvad vi plejer. Det er af stor betydning, når man som jeg bliver kastet ud i opgaven.

De første arrangementer jeg deltog i var julemarkedet og dernæst de frivilliges julefrokost, så jeg mødte hurtigt Brugerhusets aktive brugere. Så var det tiden for Aktivitetsavisen som udkommer kvartalsvis, de nødvendige møder dels med bestyrelsen og dels med brugerne. Sidst men ikke mindst planen for de frivillige aften-cafevagter.

Efter nytår begynder planlægningen af en stor og vigtig opgave i huset, nemlig det årlige Stormøde (generalforsamlingen for Støtteforeningen og Brugerhuset) som afvikles i marts. Naturligvis står Brugerrådet (nu brugerforeningen) bag dette, men det praktiske og koordinerende er overgivet til daglig leder.

Og hurtigt går en sæson på hæld, og forårsfesten for alle, som kommer i Bolbro Brugerhus, bliver afviklet. Her i Brugerhuset, kan man virkelig mærke, når en sæson nærmer sig afslutningen. Der er en særlig stemning omkring alle som kommer her. Man mærker lidt "forårs- og sommerkuller" – "vi skal ud", "vi skal lave noget andet" og aftenskolens kursister glæder sig også til pausen.

For dagligdagen i Brugerhuset bliver det så tiden til at få lavet alle småtingene de mange, mange småting som er dukket op i løbet af sæsonen.

Det bliver også tiden, at vi på brugermøderne planlægger næste sæsons aktiviteter.

En af mine tanker omkring Brugerhuset er, at dette fantastiske hus, skal bruges af mange! I løbet af en uge passerer ca. 700 aktive brugere og aftenskolekursister cafeen. Flere – og forskellige aldersgrupper – kan bruge huset, hvis man har en ide til en aktivitet.

Det var årsagen til, at jeg foreslog at starte familieaktivitetsdag i Bolbro Brugerhus. På brugermødet var der stor tilslutning hertil. Her viser de daglige brugere nogle udvalgte aktiviteter. Det inspirere de mange gæster – også børn med forældre eller bedsteforældre. De har nogle aktive timer i Brugerhuset. Heldigvis kommer gæsterne igen og igen.

Det er mit håb, at endnu flere får lyst og tid til at besøge Bolbro Brugerhus – osså til et af Paarup Aftenskoles foredrag eller kurser.

Der gås til den i Go

Det åbne nordiske mesterskab i Go afvikles i Brugerhuset i påsken

Der er mange forskellige slags interessante spil. Et af de for offentligheden mere ukendte er det gamle kinesiske spil Go, der nu er ved at komme til ære og værdighed. I hvert fald i Kina, hvor erhvervsfolk i stor udstrækning lærer strategisk tænkning via spillet.

Igennem mange år har seminarielærer John Nielsen, Odense, været foregangsmand for Go i Danmark, hvor han for 25 år siden var med til at stifte den danske Go Klub.

I næsten lige så mange år har han været "tovholder" i det ædle spil i den åbne aktivitet i Brugerhuset i Bolbro.

I Odense er der 15 aktive medlemmer i Go Klubben.

I påskedagene er klubben arrangør af det åbne nordiske mesterskab, der finder sted i Brugerhuset med indkvartering, mad m. v., og det venter man sig meget af. Det nordiske mesterskab fandt også sted her i 1997, og i forbindelse med Odense bys 1000 års jubilæum afvikledes i Odense en stor international turnering med deltagelse fra mange lande.

I Kina er Go igen blevet det helt store spil. Her bruges det 4000 år gamle spil direkte af erhvervsfolk, der gerne vil lære at tænke strategisk i forretningssituationer.Det var den taiwanske storentreprenør Ying Changqi, der indså spillets muligheder for netop erhvervsfolk. Han havde skabt sig en kæmpeformue, og gennem et kvart århundrede brugte han millioner af sin formue for at støtte Go Forbund rundt omkring i verden.Ying Changqui døde i 1997, og en stor del af hans formue gik da til at starte Go-programmet på en skole i Shanghai. Her hænger et portræt af ham side om side med billeder af Mao, Lenin og Marx. I Kina opfatter man det sådan, at livet bliver nemmere, hvis man fra skolealderen oplærer ens strategiske tankegang.

-På grund af Kinas store økonomiske vækst, er danske erhvervsvirksomheders handel med Kina i stærk vækst. Vil det ikke være en fordel, hvis danske erhvervsfolk lærte at tænke strategisk på samme niveau som kineserne!

-Jo, naturligvis, siger John Nielsen. Det vil vi da gøre en indsats for at det bliver. Jeg kunne godt tænke mig Go spillet indført på erhvervsskolerne og også i gymnasierne som et tilbudsfag. Det ville være med til at styrke dansk erhvervslivs muligheder

Men lige nu koncentrerer John Nielsen sig om at få alt klappet og klart til de åbne nordiske mesterskaber i påsken i Brugerhuset.

Bent Skougaard-Jørgensen.

Mandag kl. 19-22                Lær at spille GO

Fredag kl. 15-18                  Lær at spille GO

Foreningen Vi har mistet barn

Forening uden vokseværk

Mange foreninger ser gerne så mange medlemmer som muligt. Det gør den forening, det her drejer sig om, ikke - hvilket er helt forståeligt. Det er Forældreforeningen vi har mistet et barn. På Fyn har foreningen flere igangværende sorggrupper, hvoraf de fleste holder til i Bolbro Brugerhus. Medlemmerne er forældre, der på en eller anden trist måde har mistet et barn. Deraf foreningens navn.

Gruppemøderne holdes ca. 1 gang om måneden og strækker sig hver gang over 2½ time. Her udveksler forældre erfaringer, holder modet oppe hos hverandre, trøster hinanden, græder sammen og ler sammen - alt sammen for at hjælpe dem alle med at komme videre i livet. Få sorgen på afstand, selv om den naturligvis altid vil være der. Der er tavshedspligt m.h.t., hvad man taler om på disse møder.

Den landsdækkende forening blev stiftet ved, at to forældrepar ved København, der hver havde mistet børn, oprettede en selvhjælpsgruppe. I dag har foreningen landet ca. 750 medlemmer, heraf ca. 60 på Fyn.

Der er 46 kontaktpersoner, således at der er kontaktpersoner i alle amter. På Fyn er det Gunhild Warming, Ellen Hedelund samt Anne-Lise Knudsen, alle Odense.

Første selvhjælpsgruppe på Fyn startede for ca. 8 år siden. I november 2002 blev det første informationsmøde afholdt i Bolbro Brugerhus, hvor der kom 35 forældre, som alle havde mistet et barn. Det resulterede i, at der blev dannet tre selvhjælpsgrupper.

Det understregede, at der er et stort behov for et forum, hvor man kan støtte hinanden, når man har mistet et barn.

Undertegnede har været med til et møde i gruppen og skrev bl.a. disse forældreudtalelser ned:
  • Det er de samme ting, man har brug for i situationen. Derfor kan vi hjælpe hinanden.
  • Jeg valgte foreningen, fordi jeg ikke vil betale for en psykolog, der skulle leve af min sorg.
  • Vi bruger begge samtidig, både psykologen og denne selvhjælpsgruppe, og vi har ikke villet undvære nogle af delene.

Foreningen har udover de månedlige arrangementer også arrangeret foredrag med offentlig adgang. Desuden en større konference med et panel af professionelle: læge, sygeplejerske, Falck, politi, psykolog, præst og socialrådgiver. Der var tilmeldt 118 forældre og fagfolk.

"Alle forældre fik noget ud af det, og det fik de professionelle også" siger Anne-Lise Knudsen.

Lokalt kan man henvende sig til Anne-Lise Knudsen , Højstrupvej 13, Odense, tlf. 6616 8621. Mail: alkhk@get2net.dk

Flere oplysninger kan også fås hos Forældreforeningen vi har mistet et barn, Munkehøjvænge 9, Farum, tlf. 44 95 15 48. Mail: forældreforeningen@mistetbarn.net

Desuden på www.mistetbarn.net

Bent Skougaard-Jørgensen

FAKTA

Stiftet i 1985 af en gruppe forældre, der alle havde mistet et barn. Formålet er at formidle kontakt mellem forældre, der har mistet f.eks. ved sygdom, trafikuheld, ulykke, selvmord eller drab.

Foreningen opretter selvhjælpsgrupper rundt omkring på landsplan, råder og vejleder og ikke mindst støtter forældre der har mistet, det være børn fra 1 år og opefter – også voksne børn.

Foreningen udgiver vi materiale, samt udøver oplysende virksomhed overfor relevante faggrupper og myndigheder.
Arbejdet er bygget op omkring frivillige og ulønnede kontaktpersoner, der alle har mistet et barn, men som har gennemlevet sorgen/smerten, og som har det fornødne overskud at give af til andre.

Miniature

Et interessant kik ind i småtingsafdelingen.

Små ting har naturligvis også deres berettigelse. I den gruppe, hvor damerne i Brugerhuset beskæftiger sig med miniature, mener man endda, at de små ting har stor interesse. Og de har antagelig ret.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de mange forskellige små ting, som damerne muntrer sig med at fremstille af genbrugsmaterialer, har stor interesse for dem selv.

Lad os da hurtigt løfte sløret for, hvad det er for mystiske små ting, vi beskæftiger os med her. Det er ganske enkelt små ting til gamle dukkehuse, som damerne opkøber næsten uanset stand, sætter dem i stand og forsyner dem med nye møbler, parketgulv, køkkeninteriør, bakker, stole, små bakker med tilhørende brød bestående af bittesmå kager m.v., mini-garnnøgler og meget andet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad det kan blive til.

- Er det børnebørn I laver den slags til?

- Nej da, svarer Brita Jensen, det er da til os selv og for vor egen fornøjelses skyld, vi laver alt det her. Jeg har selv syv dukkehuse, som jeg selv har sat i stand og fremstillet al indmaden til. Men der er en anden af damerne, der har ikke mindre end 25 dukkehuse stående hjemme, så i det spil er jeg en ren novice.

- Hvornår fik du interessen for miniature?

- Det var i 1956, svarer Brita uden tøven og viser begejstret, hvordan man laver tingene af en lang række forskellige genbrugsmaterialer. F. eks. aluminiumsfolie fra emballage bruges til små køkkenvaske, kagebakker og meget andet. Damerne skærer, klipper og former selv tingene til lige netop det, de skal bruges til, og vi så bl.a., at damerne også er ved at lave et bageri med alt muligt tilbehør.

NB. Der er åbenbart stor interesse for miniature. Det var på åbent-hus-dag, vi kikkede indenfor, og pludselig var hele lokalet fyldt med interesserede mennesker, der ville se hvad miniature egentlig dækkede over.

Bent Skougaard-Jørgensen